Dean, det lille pus, har været lidt utilpas igår og idag.
Han kastede op i aftes, og virkede varm, som om han havde lidt feber.
Han har fået medicin siden i lørdags, for at se om det kunne hjælpe på hans nysen, som har været et problem uafbrudt siden han flyttede ind. Han har fået den 2 gange om dagen, men udover lidt tynd mave, har han virket tilpas nok, – indtil igår.
Og han er stadig slap i koderne. Spiser ikke så meget, men han spiser og drikker dog, og det kommer også fint ud igen, samt han spinder lystigt når vi nusser ham. Udfra det, går jeg ikke ud fra at det er noget alvorligt, og vi venter på at dyrlægen ringer tilbage.
Men hvor er det synd for ham.
Nintendo vil så gerne lege med ham, og prikker til ham, skubber til ham, slikker på ham og hvad han ellers kan finde på, for at få ham til at gå med, men Dean vrisser bare af ham, og går.
Håber han bliver frisk snart.