Nov 27 2008
Tegneprocessen
Jeg tænker tit på forskellige mennesker, når jeg når et vist stadie i en tegning.
Som lige nu, hvor jeg er ved at blokke farver ud på en ret simpel tegning. Jeg er ved at lægge bundfarven på tænderne, og har så resten af en åben mund, som jeg ikke lige kan beslutte mig for, hvad jeg vil gøre med. Skal man kunne se tænderne forneden også, skal man se tunge? Det er i toony stil, so anything goes.
Og så tænker jeg på Jesper Ejsing.
Jesper sagde under et kursus: ”Tag stilling til alle de elementer du vil have med i din tegning, allerede på skitsestadiet. Jo tidligere du tager stilling, jo nemmere går resten af tegningen, fordi du allerede har taget de beslutninger.”
Og det er noget jeg må sande gang på gang. Jo mere gennemførte og detaljerede mine skitser er, desto lettere går resten af processen. For jeg har tænkt over det én gang. Jeg behøver ikke gøre det igen.
Ligesådan, når jeg sidder og nørkler og fedter med mine små streger. Så tænker jeg på Lars Hummelshøj, der engang udtalte i forumet på TB: “Vil du slå en streg, så slå den dog”.Det var i forbindelse med at være bange for at ødelægge det man allerede havde lavet, og sidde og fedte forsigtigt rundt. Skal man lave en lang streg, så lav den dog.
Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på de her to ting, for det dukker op helt automatisk, når jeg sidder og tegner. Jeg bliver da også bedre og bedre til at huske på det, hvilket øger hastigheden i den sidste ende.
Men det er svært at lære en gammel hund nye tricks. Det tager i hvert fald uanet meget længere tid, end da man var yngre, at komme ind i nye rutiner og vaner.





Nov 28, 2008 @ 21:09:45
I sandhed vise og dygtige mænd, men også et højt sted at sætte baren for ambitionerne
Men det er nok også meget fornuftigt.
Det lader i hvert tilfælde til at virke for dig, og jeg må tilstå, at jeg er dybt imponeret over din ihærdighed i det sidste års tid. Det er sgu næsten som at se en helt ny person komme til overfladen (no offence intended, jeg kunne også godt lige version 1.0 af Anita
)
Jeg synes det er fedt og inspirerende at være vidne til
WTG!
Nov 29, 2008 @ 10:29:14
Jeg mangler bare at få justeret nogle flere ting ind, for at få alt til at køre optimalt. Såsom at arbejde i et vist tidsrum hver dag, og så holde fri. Lige nu er det meget spredt fægtning. At jeg arbejder på alle mulige tidspunkter af døgnet, hvilket ikke er så smart.
Jeg har været i en bedre rutine hvad det angår, men det må jeg jo også øve mig på at få kørt bedre ind igen
Jan 24, 2011 @ 12:51:22
Hej. Det er simpelthen så flot, jeg misunder dig dine evner… Kan du fortælle mig hvad du tegner med, Det ligner ikke farveblyants tegninger. Venlig Hilsen Lotte
Jan 24, 2011 @ 13:05:12
Hej Lotte,
Tak skal du have
Næsten alle mine tegninger er lavet digitalt, med en Wacom Intuos 2 i Photoshop (lige nu arbejder jeg i Adobe CS 4). Enkelte tegninger er lavet med pasteller på velour papir, og en sjælden gang imellem finder jeg min blyant frem, og tegner på almindeligt tegnepapir. Men som sagt, hovedparten er digitalt.
Farveblyanter har jeg også, men det bliver meget sjældent brugt ;o)
Hav en rigtig god dag.
=) Anita