Apr 17 2007
Freelance arbejdsmoral
Jeg har arbejdet freelance i halvandet år nu. Det tog mig næsten et år, at finde en arbejdsmoral der var brugbar – altså, at kunne holde mig selv til ilden. At det så matchede med, at jeg skiftede døgnrytme, vil jeg undlade at spekulere alt for meget over. Tidligere sad jeg oppe hele natten og arbejdede, men mange gange måtte det laves om dagen efter, fordi det simpelthen ikke blev godt nok.
Nu går jeg i seng sammen med hønsene (og Paradise Hotel – jeg er vel en sucker for realitytv og fesne serier). Og arbejder om dagen. Det kører bare meget bedre.
Nu mangler jeg så bare at lære det med at holde ferie sammen med de andre, selvom min arbejdsplads er 5 meter væk. Tidligere var det ikke noget problem, men i år har jeg tegnet hver eneste dag, og så er det svært at holde ferie. Weekenderne har jeg lært at holde fri, men såsom påskeferien vi lige har passeret, synes jeg er lidt svær at forholde mig til. For jeg har det som om jeg pjækker fra arbejde
Men, men.. når så jeg laver andet end at tegne.. såsom at rode med kode, sætte brochurer op eller andet grafisk arbejde, så mister jeg trit med min gode tegnerutine, og det tager længere tid at tegne, flere ting der må laves om fordi det ikke er godt nok første gang osv.
Og der er jeg lige nu. Æv.
Men nu vil jeg sparke wacom’en i gang, og tegne så sveden sprøjter
Imens skæver jeg til mac’en, der stadig overfører film til DVD (nu hvor jeg fik købt nogle flere DVD-skiver). Glæder mig stadig til at komme til at redigere. Hvornår det end bliver =)




